Du er her
Søg på bygningsdel
Søgeresultater
Stakit
Hegn af lægter, lister eller tremmer.
Stavparket
Parketgulv af massive træstave.
Sternbræt
Bræt, der er anbragt på bjælke- eller spærender, som afslutning af tagskæg.
Se også:
Sternlinie
Skæringslinie mellem spærenes overside og fodsmigen.
Stikbjælke
Betegnelsen kan dække en kort, indskudt bjælke, en bjælke der forbinder to andre, eller en bjælke, der kun med den ene ende hviler på en mur.
Stikbom
Bjælke, der i et stillads spænder fra rideplanke til mur.
Stikspær
Spær i tagværk, der afbrydes f.eks. af en vinduesåbning og hviler på et tværgående stykke tømmer over åbningen - en veksel.
Se også:
Stiksøm
Det samme som skråsøm.
Stjerthage
Vinduesstabel, der er forsynet med stjært, hvortil anverfer eller stormjern fæstnes.
Stokværk
Etage i en bygning. Betegnelsen er oprindelig brugt om bindingsværkshuse.
Stol
Konstruktion af stolper, rem og skråbånd i en bygning, der har til formål at understøtte f.eks. hanebjælker.
Stolpe
1. Søjle i bindingsværk, væg- eller tagkonstruktion.
2. Tyk, rund eller firkantet træstok eller pæl.
Se også:
Stormjern
Beslag som er monteret en vinduesramme, til fastholdelse af en åben ramme. Åbningen er vinkeltret på karmen.
Stormkrog
1. Haspe, der fastgøres i vinduesrammen, medens den tilsvarende hage fastgøres i karmen; holder vinduet åbent i en vinkel.
2. En lang krog, der med en øsken fastgøres til den udvendige side af posten i et vindue.
Se også:
Stormlægte
Ældre betegnelse for en lægte, der fastgøres på spærenes undersider, skråt fra fod til kip som afstivning, f.eks. under rejsning af tagværk.
Stressed-skin
Dæk- eller tagelement opbygget af træribber med krydsfinér som beklædning.
Strækbånd
Tømmer til optagelse af trækkræfter.
Strø
1. Liste eller lægte, der lægges på tværs imellem lægter, planker eller tømmer så der kan komme luft til alle flader (opstrøning).
2. Planker, der ligger under det nederste lag brædder eller plader i en stak.
3. Underlag for bræddegulv.
Strøgulv
Bærende trægulv af brædder eller træplader, der er udlagt og fastgjort til bærelægter (strøer) på opklodsninger af brikker eller kiler.
Stump
Betegnelse på samling i en tømmerkonstruktion, hvor endetræ mødes i en ikke spids vinkel.
Stød
Det sted, hvor to træstykker støder sammen med deres endeflader.
Se også:
Stødsamling
Træsamling, hvor to trædele støder til hinanden uden nogen egentlig tildannelse.
Se også:
Stødtrin
Bræt fra trinbagkant til efterfølgende overliggende trins underside.
Svalehaleblad
Tværsamling af tømmer.
Svans
En skråtstillet bjælke.
Svelle
Tykt tømmer af fyr, eg eller bøg.
Svingtrappe
Trappe med krumme vanger, og hvis trin følger en krum linie.
Svingtrin
Trin med forskellig dybde ved for- og bagvange.
