Du er her
Ordbog: Fritekstsøgning
Søgeresultater
Bagkant
Kant af flade- eller rammestykke, der vender bagud.
Bagrigel
Det bageste rammestykke mellem agterstafferne på en stol, på hvilket sædets bageste del hviler.
Se også:
Bagside
Vrangfladen på et bræt eller en plade.
Bagvange
Den del af trappevangen, der bærer trinene ved væggen. Det samme som Indervange.
Se også:
Balkon
En uoverdækket udbygning af en etage.
Balustrade
Rækværk på en balkon eller trappe; Består af små søjler (Balustre) f.eks. af træ.
Se også:
Båndsav
Sav med et tyndt, endeløst blad, som løber om to lodret over hinanden stillede hjul.
Båndsavet overflade
Opskæringsmetode, hvor træemnet er tildannet ved besavning med en båndsav (båndformet klinge).Rammesavet og båndsavet overflade foretrækkes til beklædningsbrædder.
Bark
Træets yderste beskyttende lag på stamme, grene og rødder. Består af tre lag: Yderst korken, i midten grønbarken og inderst basten.
Barkbille
Insekt.
Barkkantet træ
Tømmer, bjælker og brædder, der ikke er renskårne (kantskårne).
Barklomme
Bark, der er helt eller delvist indesluttet på grund af barkovervoksning.
Se også:
Barkslag
Barkslag opstår på især tyndbarkede træarter som f.eks. bøg, som pludselig udsættes for kraftig sollys. Barken på træstammen tørrer ud og falder af i større eller mindre flager.
Se også:
Bast
Barkens inderste del, der består af levende celler, hvorigennem stoffet fra assimilationsprocessen i bladene føres til vækstlaget (kambiet).
Se også:
Bearbejdelighed af træ
Forskel i træs bearbejdelighed skyldes bl.a. vægt, hårhed, forskellighed i struktur, tørring, svind, harpiks- og diverse poreindhold, knaster og stabilitet. De fleste træsorter bearbejdes lettest efter tørring.
Behøvling
Gammelt ritual, der blev brugt ved optagelse af en ny svend i kredsen.
Bejdse
Fællesbetegnelse for de farvevæsker, som anvendes til overfladebehandling. Farver træets overflade, men dækker den ikke.
Se også:
Beklædning
Betegner påsatte overflader, f.eks. af træ, på vægge og lofter.
Belægning
Betegner overflader, der lægges på gulve, f.eks. trægulve.
Besætning
Tilbehør til dørgreb eller låsecylindere. Typisk besætning til et dørgreb er rosetter.
Betaling på et bræt
Gammelt fagudtryk. Stammer fra den tid, hvor udbetalingen blev lagt til eftertælling på et bræt.
Bildet
Udhuggede riller i trappetrin. Skal forhindre, at man glider.
Bindbjælke
I bindingsværk en loftsbjælke, der går på tværs af huset fra langside til langside og "binder" de to modstående stolper sammen.
Bindebjælke
Bjælken, som holder stolper sammen i en bindingsværkskonstruktion.
Bindingsværk
Bærende bygningskonstruktion bestående af lodrette og vandrette tømmerstykker suppleret med skråtstillet afstivende tømmerstykker.
Se også:
Bindt rejsning
Et led i bindingsværkshuset bestående af to overfor hinanden stående stolper og den bindbjælke, der holder sammen.
Se også:
Bindøkse
Anvendtes tidligere af tømrerne f.eks. til at grovere hugning af bindingstømmer på fladerne.
