Du er her
Søg på træ som materiale
Søgeresultater
Brune skjolder
Misfarvning af veddet hos nogle træsorter, forårsaget ved iltning eller ophobning af ekstraktstoffer under særlige forhold, f.eks. ovntørring.
Brunfarvning
Gråbrun misfarvning forårsaget af farvestoffer i barken.
Brædder
Savskårne, rektangulære emner med tykkelse større eller lig med 19 mm og mindre end 50 mm. Bredde større eller lig med 75 mm.
Bøg
Træart.
Bøjelighed
Veddets evne til at lade sig bøje udover elasticitetsgrænsen uden at knække.
Bølget vækst
Regelmæssigt bølget forløb af vækstringene. Forekommer både i radialt og tangentialt tværsnit. Kaldes også vimret vækst.
Se også:
Cedertræ
Træart.
Celle
Betegnelse, der bruges om de mikroskopiske småkamre omgivet af vægge, der i uendeligt antal og ordnet efter bestemte systemer forenes til cellevæv, som bygger planterne op.
Celleindhold
I det levende træ indeholder cellerne forskellige stoffer, f.eks. sukker (i cellesaften), stivelse (i parenkymcellerne), og organiske, vandrige opløsninger.
Cellulose
Er veddets hovedkomponent og udgør ca. 40-50 % af veddet. Cellulosen opbygges af sukkerstofferne, der fremkommer som et resultat af fotosyntese.
Se også:
Dannelsesvæv
(Kambium). Cellevæv mellem bark og ved, der ved celledeling danner træets nye celler med barkceller udad og vedceller indad.
Densitet
Træmaterialets vægt i forhold til dets volumen, målt ved et bestemt fugtindhold.
Se også:
Eg
Træart.
Elm
Træart.
Faldende længder
Brædder med samme tværsnit, men i varierende længder som de falder fra saven.
Fast råd
Tidligt stadium af råd karakteriseret ved misfarvede streger eller områder i veddet, hvor den generelle struktur og styrkeegenskaber forbliver mere eller mindre uændrede.
Se også:
Fiberforstyrrelse
Ændring i fiberretningen i træ, for eksempel på grund af knaster
Fibermætningspunkt
Skæringspunkt ved ca. 27-30 % vandindhold i veddet, der repræsenterer den mængde væske, cellevæggene kan indeholde, efter at det frie vand i cellehulrummene er forsvundet.
Fiberretning
Retning på fiberforløbet i træ
Finporet træ
Træ med små fine kar (porer).
Forkerning
Det "levende" ved (de saftførende vedlag) mister saftledningsevnen og bliver til kerne ved indlejring af kernestoffer eller for løvtræernes vedkommende ved dannelse af tyller.
Forrådsceller
De cellevæv, hvori de forskellige stoffer, der kræves til veddets opbygning (f.eks. stivelsen), oplagres; kaldes også parenkymceller.
Se også:
Forvitring
Træ bliver gråt under luftens indvirkning, og forvitring sætter ind som følge af oxyderingen (solbestråling, regn, temperatursvingninger osv.).
Frostrevner
Længdespalter i stammens yderste lag. Opstår i perioder med streng frost.
Fugleøjetræ
Amerikansk ahorn med uregelmæssig vokset ved: De ejendommelige "øjne" er knaster, der fremkommer ved overskæring af de mange grene, der strækker sig lang ind i træets ved.
Se også:
