Søg på træ som materiale

En del ord i ordbogen er ordnet efter, hvilken del eller funktion de beskriver i træ som materiale. Vælg en kategori under Træ som materiale, fx Træart, og få vist alle ordene der relaterer sig hertil. Du kan indsnævre søgningen ved at skrive dit søgeord i søgefeltet til venstre.

Søgeresultater

Trælast
Fællesbetegnelse for savskåret træ. Dækker også i dag høvlet træ og pladematerialer.
Træsort
Det samme som træart.
Se også:
Tværkrumning
Krumning af et træstykke på tværs af bredsiden.
Se også:
Tværløbet træ
Træ med fibre, der afviger fra det parallele forløb, f.eks. omkring knaster og tveger, rod- og masertræ.
Tværtrækstyrke
Se trækstyrke.
Se også:
Tværved
Fibre med snævert, uregelmæssigt forløb. (Masret ved)
Se også:
Tørt sorteret træ
Træ, der er sorteret ved et middelfugtindhold på 20 % eller mindre, hvor ingen enkeltværdi har oversteget 24 %.
Udseendesortering
Kvalitetssortering af savskåret træ iht. EN 1611-1.
Se også:
Udskud
Ældre betegnelse for ringeste sorteringsklasse i skandinavisk nåletræ.
Se også:
Udskudsbræt
Bræt af ringeste sortering efter ældre nordiske sorteringsregler.
Udvendig gennemgående knast
Gennemgående knast, der er synlig på de to bredsider og på en smalside.
Uregelmæssig vækst
Er vækstejendommeligheder og uregelmæssigheder i træ på grund af vejligspåvirkninger, jordbundsforhold og uhensigtsmæssige dyrkningsmetoder.
Se også:
Vandlagring
Opbevaring af træstammer i et vandlager, f.eks. en sø, for at opretholde træfugtigheden og for at undgå nedbrydning og insektangreb før opskæring. Ordet anvendes også om træstammer, der oplagres på land og overrisles med vand med samme formål.
Vankant
Vankant er betegnelsen for de skrå kanter på ikke kantskåret træ, der således stadig fremtræder med noget af den naturlige træoverflade.
Se også:
Vanris
Puder af småkviste, der vokser ud på stammen.
Vårved
Ved, der dannes i den første del af vækstperioden i foråret (forårsved). Modsat høstved.
Ved
Træ består af ca. 50 % kulstof, ca. 43 % ilt, og ca. 6 % brint, samt ca. 1 % kvælstof, mineraler, organiske og uorganiske bistoffer. I vækstlaget og i det aktive splintved dannes cellulose, hemicellulose, lignin, stivelse m.m.
Vejrgrånet træ
Ved vejrgrå farve forstås misfarvninger, der fremkommer på udendørs træoverflader bl.a. ved lysets, luftens og støvpartiklers indvirkning.
Se også:
Vejrpåvirkning
Vejrgråning.
Se også:
Vimmer
Udseende af træoverflade pga. bølget vækst
Se også:
Vimret vækst
Bølget vækst
Se også:
Vindridse
Revne, der fremkommer i bjælken i træ ved udtørring.
Se også:
Vindskæv
Træ, der har kastet sig, trukket sig krumt og skævt, så fladens dele ikke ligger i samme plan.
Se også:
Vindskævhed
Se vridning.
Se også:
Vrangside
Den flade af et bræt el. en planke, der i stammen vender bort fra marven, og som indeholder mest splint; kaldes også bagside.
Se også:
Vredet vækst
Fiberforløb, der er drejet skrueformet omkring stammeaksen.
Se også:
Vregbræt
Ældre udtryk for forskallingsbræt.
Vridning
Ved vridning eller vindskævhed forstås, at et firskåret træemne er vredet om sin længdeakse, således at et hjørne i én side afviger fra de fire hjørners fælles plan.
Se også:
Vækstfejl
Se uregelmæssig vækst.
Vækstring
Det samme som årring.
Se også:
Ægte hussvamp
Se hussvamp
Se også:

Sider

Nyheder

Træordbog.dk er en helt ny faglig service – træbranchens wikipedia - til alle i træfagene, byggeriet, træhandlen og undervisningen. Ordbogen er udviklet af...
Træinformation inviterer fagspecialister til at skrive ord til traeordbog.dk. Hensigten er et bredt fagligt samarbejde om begreber og betydninger af de fagord, vi...
TRÆ 63 og 64 i sæt
Håndbøgerne vejleder i valg og lægning af trægulve. Bøgerne indeholder de væsentligste lægningsmetoder for trægulve og gulvvarme samt metoder til rengøring, pleje og vedligeholdelse samt metoder til renovering af ældre gulve.